Lidt om os


Heinrich Nielsen Køreskole er et familieforetagende og er en af Aalborgs ældste køreskoler.

  • 1961 Heinrich Nielsen begyndte som 25 årig på Østre Allé og flyttede i 1967 til P. A. Estrupsvej ved Vejgaard Torv, hvor vi stadig har en lille afdeling.
  • 1987 Heinrich byggede Køreskolecentret i industrikvarteret i Aalborg Ø. Hér findes moderne lokaler, bil- og mc værksted og manøvrebane.
  • 1997 Køreskolen overtages af Heinrich's sønner - Lennart Heinrich Nielsen og Asger Heinrich Nielsen - som begge har arvet Heinrichs passion for motorcykler.
  • 1998 De første motorcykel fællesture og kørekurser begynder at tage form.
  • 2023 Motorcykel kørekort, MC kørekurser, fællesture, ferier og andre arrangementer er fuldtidsbeskæftigelse og bil-skolen droppes.

Heinrich Nielsen Køreskole drives i dag af Heinrich's sønner - Lennart Heinrich Nielsen og Asger Heinrich Nielsen - begge med mere end 25 års kørelærererfaring. Vi tilbyder dig kørekort til motorcykel og trailer samt generhverv. Vi er eneste køreskole i Aalborg med egen manøvrebane og tilhørende lokaler. Som elev hos os, har du fri adgang til banen med dit eget køretøj, så du lovligt kan træne ekstra og blive super god. De køretekniske øvelser til motorcykel klares på Danmarks største racerbane - hos FDM på Jyllandsringen.

Hos os vil du opleve stor erfaring og du mærker, at der er styr på planlægningen af dit forløb, alle kender dit navn og interesserer sig for dine fremskridt. Vi har de bedste lokaler, bedste motorcykler og vi gør os umage for at du består prøverne første gang. 

Du er altid velkommen til at besøge os, inden du vælger køreskole. Bare ring, eller skriv. 


98% består første gang!


Vort speciale er lave dumpeprocenter, dygtige elever og tilfredse kunder.

Derfor kommer de fleste elever også til os via anbefalinger fra tidligere elever, og det er vi selvfølgelig meget glade for.

Vi er hurtige og effektive i undervisningen og spilder ikke din tid og dine penge på dårlig planlægning, aflysninger, ekstra teoriprøver eller ekstra køreprøver m.v. Vi er måske lidt dyrere end de andre ved første øjekast, men med mindst 98% sikkerhed for at bestå første gang, bliver vi i mange tilfælde de billigste i den sidste ende.

Vores motorcyklister har ikke bare fået kørekort, men kommer på gaden med stor erfaring efter grundig undervisning af motiverede kørelærere.


Sådan undervises du

Teoriundervisningen hos os er holdundervisning, hvor alle kender alle og møder samme teorilærer hver gang. Du bliver ikke "plantet" foran en computer med høretelefoner på, men bliver undervist på "gammeldaws" manér, hvor vi snakker om tingene og altid har tid til spørgsmål og svar.

Kørekort til trailer

 

Kørekort til MC


Ved kursusstart får du udleveret et program for undervisningen, så du lettere kan planlægge din hverdag.


Vores manøvrebane kan du, når du er elev hos os, låne helt gratis og øve dig på din egen mc. 

 

Om Køreskolecentret

 
Du kan altid ringe på 98 137 037, hvis du vil vide mere om køreskolen. 


Asger Heinrich Nielsen

- er indehaver af Heinrich Nielsen Køreskole og uddannet kørelærer til alle kategorier i 1994 og er desuden særligt godkendt til uddannelse af kørelærere og taxichauffører.

Bor i Vejgård og er vild med alt med motor - også i fritiden, der bruges på MC enten på bane eller vej. 

Asger underviser alle teorihold og køreteknik og har kontakt til alle elever i køreskolen.

Mobiltlf. 40 63 01 44.

Lennart Heinrich Nielsen

- er uddannet kørelærer til bil og motorcykel i 1992 og er særligt godkendt til uddannelse af kørelærere.

Bor i Vejgård og er også uddannet civilingeniør. 

Det meste af fritiden bruges på køreskolen, især med undervisning af motorcykelelever.

Er desuden bidt af maskiner og alt med 4-hjulstræk.